Boserup Skov

Boserup Skov er et af de mest besøgte naturområder ved Roskilde. Det er der mange gode grunde til, for Boserup Skov er skøn at besøge hele året rundt. Der er både plads til friluftsliv, naturoplevelser og familiehygge. I den nye stilleskov er der også plads til fordybelse og ro, mens mountainbikesporet giver mulighed for sved på panden.

I Boserup Skov er jorden særdeles frodig, og terrænet er kuperet. Bøgen er det mest almindelige træ, og om foråret dækkes skovbunden af et væld af blomster, bl.a. lærkespore og anemoner. Alle de tre danske anemoner kan findes i skoven: Den almindelige hvide anemone, den blå og den gule anemone. Den varierede skov er levested for mange forskellige fugle. Først på sommeren kan du høre et kor af fuglestemmer fra bogfinker, nattergale og andre af skovens sangfugle. Om vinteren kan du være heldig at opleve flokke med tusindvis af kvækerfinker.

Skoven, der er fredet, ligger direkte ned til Roskilde Fjord, ca. 3 km fra Roskilde.

Afmærket vandrerute på 5 km.a
Stiforbindelse til Kattinge Sø.
Hunde tilladt i snor.
Bus 207 fra Roskilde Station.


Download kort over de forskellige seværdigheder i Boserup skov

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitRoskilde info@visitroskilde.dk
 

Kontakt

Adresse

Boserupvej 89
4000 Roskilde

Fakta

  • Faciliteter

    • Vandreruter
    • Parkeringsplads for busser
    • Afmærkede ruter

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.038055799
Latitude : 55.6541579