Naturens glæder

Naturen ved Lejre og Roskilde byder på mange spændende oplevelser. Ude på Roskilde Fjord kan du opleve det smukke fjordlandskab med små fuglerige holme og øer. Statsskovene ved Boserup og Hvalsø byder på et mosaik af agerland, overdrev, vådområder og et væld af fortidsminder. Ved Lejre og Roskilde kan du både opleve den vilde natur i sumpskoven Rørmosen syd for Boserup Skov og det stringente barokhaveanlæg ved Ledreborg Slot, hvor du og dine kære kan nyde en picnic i det grønne. 

Lad dig inspirere af de mange skønne naturoplevelser her på siden.

Tag ud i naturen i Roskilde og Lejre

Oplev store højdeforskelle, smukke udsigter og troldænder i tusindtal, følg i Skjoldungernes fodspor og besøg den sidste vandmølle eller sejl i trækfærge over Kornerup Å…Alt dette og meget mere kan du opleve i Roskilde og Lejres smukke natur.

Få tips til spændende naturoplevelser

Mange af naturområderne i Roskilde og Lejre har gode faciliteter med vandre-, cykel- og ridestier samt fugletårne, udsigtspunkter, bålpladser og shelterpladser. Vi kommer med gode råd til, hvordan du kan opleve naturen til fods, på to hjul, til hest, i kano...