Roskilde Museum

Roskilde Museum er byens og egnens kulturhistoriske museum. Udstillingerne i Sankt Ols Gade fortæller historien om en af landets historisk mest betydningsfulde byer - Danmarks første hovedstad. 

De rige samlinger er udstillet i samarbejde med billedkunstnerne Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes. Museet har modtaget en nordisk arkitektpris for arkitekturen. Udstillingen består af rige samlinger fra oldtid og middelalder, f.eks.: Uroksen fra Himmelev Gerdrupgraven - hedensk præstinde begravet med træl, de enestående fund fra Lejre, sagnkongernes fyrstesæde, Danmarks største middelalderudstilling, dragter, tekstiler, lertøj, sølv og topografiske malerier fra nyere tid. Samling omkring forfatteren Gustav Wied og enestående legetøjssamling. Museet har altid spændende familieaktiviteter i skoleferierne samt den sidste søndag i måneden.
Stort program for grupperundvisninger og historiske byvandringer. 

På Roskilde Museum finder man også børnenes museum, Muserum, hvor børn kan opleve med hele kroppen, så alle sanser og intelligenser kommer i spil. En verden af farver, interaktive elementer, rum til leg og plads til gode oplevelser for store og for små. Legen er børnenes egen kultur, og i Muserum kan legekulturen frit udvikle sig.

Skoletjeneste:
Museet har et rigt udbud af skoletjenesteforløb, som tilbydes gratis til skoler i Roskilde Kommune onsdage og torsdage kl. 9-12. For øvrige skoler samt uden for dette tidsrum koster undervisningen kr. 200 pr. time.

Udover hovedudstillingen i Sankt Ols Gade 18 og på Lejre Museum, omfatter museet en række specialafdelinger: Domkirkemuseet, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Otto Lund’s Eftf. H. J. Sloth Nielsen, Tadre Mølle og Sankt Laurentius kirketårn og ruin

Åbningstider
01/01/2016 - 31/12/2016 Mandag, Tirsdag, Torsdag, Lørdag, Søndag 11:00 - 16:00
01/01/2016 - 31/12/2016 Onsdag, Fredag 11:00 - 21:00
Pris
Voksne
25.00 DKK
Børn under 17
Gratis
Pensionister og Studerende
15.00 DKK

Opdateret af:

VisitRoskilde info@visitroskilde.dk
 

Kontakt

Adresse

Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

Telefon

+45 46316529

Fakta

  • Faciliteter

    • Aktiv deltagelse mulig
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Rabatter

    • Copenhagen Card - rabat
  • Samlingernes emne

    • Vikingetid
    • Kunsthåndværk
    • Tekstiler
    • Kulturhistorie

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 12.083797964184
    Latitude : 55.642290321556

Del denne side