Sov ved fjorden

Overnat ved Roskilde Fjord

Har du lyst til at overnatte i det fri er der flere muligheder omkring Roskilde. Flere steder finder du gode shelters, som er gratis at benytte, og som ligger smukt placeret tæt ved Roskilde Fjord.

I Boserup Skov ved Bregnebjerg finder du en naturlejrplads helt ned til fjorden. Det er ikke tilladt at slå telt op – men der er et godt shelter med bålplads, som du er velkommen til at overnatte i. Der er multlokum i nærheden af pladsen.

Langs østkysten af fjorden finder du Salvadparken, som ligger i et smukt kuperet terræn tæt ved Hove Å. Her finder du en shelterplads, som er nem at komme til, hvad enten du kommer på cykel, til fods eller ligger til med båd. Bemærk venligst, at der ikke er drikkevand på pladsen.

Er du interesseret i at vide mere om overnatningsmuligheder i det fri, så kan du læse mere på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside
http://udinaturen.naturstyrelsen.dk/udinaturen/



 

Del denne side