Domkirken set indefra

En historisk perle

Roskilde Domkirke - UNESCO verdensarv

Roskilde Domkirke er et enestående bygningsværk, der nu har certifikat som UNESCO verdensarv. Med sin lange historie og mange kapeller er domkirken en vandring i næsten 1000 års Danmarkshistorie og Europæisk arkitekturhistorie. Den røde teglstenskatedral med de slanke spir og mange kongegrave anses for et at Danmarks vigtigste bygningsmonumenter.

Foto: Michael Bülck

UNESCO's Verdensarv

Roskilde Domkirke kan trække sin historie så langt tilbage som vikingekongen Harald Blåtand. Han menes at være begravet i kirken omkring 987. Det nuværende gotiske mesterværk blev påbegyndt i ca. 1200. Domkirken er med sine mange kongelige kapeller en tidsrejse gennem 800 års dansk bygningskunst og historie og giver med sine himmelstræbende hvælv og store vinduer et fantastisk indtryk af gotikkens tanker om at skabe kirker fyldt med lys. Domkirken er optaget på UNESCO's liste over verdens umistelige kulturarv som et tidligt eksempel på gotisk kirkebyggeri i teglsten. 

Foto: Jan Friis

Hvor Danmarkshistorien ligger begravet

I Roskilde Domkirke kan man opleve 1000 års historie, og Domkirken er kongefamiliens gravkirke, hvor 40 konger og dronninger er begravet i smukt udførte gravkapeller og krypter fra middelalderen og helt frem til i dag. Med sine mange kongelige kapeller opført i hver deres arkitekturstil, bliver et besøg i Roskilde Domkirke til en arkitekturhistorisk rejse. Under besøget i domkirken kan du se, hvordan Danmarks nuværende dronning, Margrethe II vil blive stedt til hvile i et gravmæle, der markant adskiller sig fra forgængerne. 

Foto: Frida Gregersen

Tag familien med på besøg hos Danmarks Kongefamilie

Blandt engle, drager, rustninger og sværd kan i møde konger og dronninger samt prinser og prinsesser. Dronning Margrete 1. som samlede Sverige, Danmark og Norge. Prøv fx at tælle alle de kongekroner og dødningehoveder i kan finde, eller gå på opdagelse i de mange flotte og spændende kirkerum for at finde mursten med aftryk fra hundepoter! Prøv også en af Domkirkens skattejagter for hele familien, hvor I sammen skal finde Domkirkens gyldne skatte.

Ændringer i åbningstider kan ske med en uges varsel, og det er derfor vigtigt at orientere sig før et besøg.

Adresse og kontakt

Domkirkepladsen 3
4000 Roskilde
+45 4635 1624
E-mail: post(at)roskildedomkirke.dk
Web: www.roskildedomkirke.dk

Entrébetalings til Roskilde Domkirke inkluderer en guidebog på 48 sider. Har du børn med kan I få udleveret børneskattejagt i Våbenhuset. 

Priser

Voksne: 60 DKK

Børn (0-17 år): Gratis

Pensionister: 40 DKK

Studerende: 40 DKK

Grupper (min. 10 pers.): 40 DKK

Årskort inkl. ledsager: 150 DKK

Copenhagen Card: Fri adgang

Åbningstider (vejledende)

Mandag og onsdag i tidsrum:

01/03-30/04 10.00-16.00

01/05-31/05 10.00-17.00

01/06-31/08 10.00-18.00

01/09-30/09 10.00-17.00

01/10-01/03 10.00-16.00

Tirsdag, torsdag og fredag til kl. 13

Kirken kan være lukket på grund af kirkelige handlinger Se de aktuelle åbningstider

Lær mere om Roskilde Domkirke

BOOK: Guidet tur for grupper i Roskilde Domkirke

Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne og Den ...

Verdensarv - og hvad betyder det så?

Roskilde Domkirke er på UNESCO’s verdensarvsliste.

H.M. Dronning Margrethe IIs gravmæle opstillet

H.M. Dronning Margrethe IIs gravmæle er opstillet i Roskilde Domkirke.

Korte introduktioner i Roskilde Domkirke (sommer)

Fra maj til oktober tilbyder Roskilde Domkirke gratis korte introduktioner til Domkirkens historie

I Roskilde bliver du klogere - se historierne her

Foto: VisitRoskilde