DAC Arkitekturløb Roskilde

DAC Arkitekturløb Roskilde

Roskilde byder på både historisk og moderne arkitektur i verdensklasse – men hvornår løb du sidst igennem de mest spektakulære byggerier? Til DAC Arkitekturløb kan du nu gøre netop det. Tag løbeskoene på og vær med, når DGI Midt- og Vestsjælland, Dansk Arkitektur Center og Roskilde Kommune viser vej til byens highlights. 

DAC Arkitekturløb er et motionsløb, men nok ikke helt som du kender det. Løb igennem skjulte passager og smukke parker, gemte perler og storslåede museer – og få særlig adgang til steder, der til dagligt er lukket for offentligheden. Steder der er lige inspirerende, om du løber 5, 10 eller 15 kilometer i timen. 
 
Roskilde er byen, som forener fortid og fornyelse. Dens lange historie kan læses i arkitekturen, der tæller alt fra historiske vartegn som den UNESCO-listede Roskilde Domkirke til Vikingeskibsmuseet og Musicon, Danmarks nye musikby. Til DAC Arkitekturløb kommer du til at løbe igennem de største projekter og mærke historien fra fortid til fremtid på egen krop og fra helt nye vinkler. 
 
Løbet skydes i gang fra Stændertorvet, hvor du og resten af feltet fortsætter ud på en 5 eller 10 km rute særligt udvalgt af DGI Midt- og Vestsjælland, Dansk Arkitektur Center og Roskilde Kommune. Og skynd dig: Der er begrænsede pladser. 

 

Læs mere om DAC Arkitekturløb Roskilde her.

 

Åbningstider / Tidspunkter

29/09/2019 - 29/09/2019 Søndag 09:00 - 14:00

Del denne side

Opdateret af:

VisitRoskilde louise@visitroskilde
 

Kontakt

Adresse

Stændertorvet
4000 Roskilde

Mobiltelefon

+45 22448090

Fakta

  • Type

    • Løb
    • Motion

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.080883979797
Latitude : 55.641343555717