Hyggelige Cafeer i Roskilde

Der findes mange hyggelige steder i Roskilde, hvor du kan mødes med venner eller familie og drikke en kop kaffe, te eller dejlig varm kakao.

Gå ikke langt når du er ved Hestetorvet og Roskilde Station for at finde kaffe og lækker cheesecake - bl.a. Kaffekilden serverer uimodståelige lækkerier. Midt på Roskildes Handelsstrøg Algade finder man Cafe 48.
 
Går man på opdagelse og bevæger sig lidt ned i de små gader, er det værd at besøge Cafe Sweet Marie i Sankt Ols Gade 24, som bl.a. har glutenfri lækkerier og sjov indretning!
 
Lige ved Roskilde Museum i Rosenhavestræde 2, charmerer Café Satchmos hyggelige og hippe univers eller i passagen ved Algade 5 Kaffe ekspressen, hvor du også møder ægte hygge. 
 
I Ringstedgade bliver man forkælet i de autentiske og hyggelige stuer i TE Salonen og herfra er der på Skomagergade også Cafe Korn at besøge hvis man er til de helt lokale produkter!
 
I Trekroner er Zusammen & Café Freunde bestemt et besøg værd både til brunch, frokost og eftermiddag og det er blot en cykeltur eller togtur på 5 min væk fra Roskilde centrum!
 

Del denne side

Opdateret af:

VisitRoskilde louise@visitroskilde
 

Kontakt

Adresse

4000 Roskilde