Kattinge Vig

KATTINGE VIG er én af Roskilde Fjords mest besøgte fiskepladser og udflugtsmål forbindelse med vandreture.

Oplev Sort måne i vinteren: Store Kattinge Sø er et af Nordeuropas vigtigste rasteområder for troldænder - op til 20.000 af dem hviler på søerne i dagtimerne. Om aftenen - en time efter solnedgang - flyver de ud på fjorden i store flokke for at dykke efter muslinger og andre bunddyr. Dette fænomen kaldes lokalt for Sort Måne. Det kan opleves fra vejen mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig

Stranden: ligger i idylliske og rolige omgivelser i Kattinge Vig ud til Roskilde Fjord bag Boserup Skov. Mod nord afgrænses stranden af smukke skrænter med gamle bøgetræsbevoksninger og mod syd afgrænses stranden af et større rørskovs område.

Der er adgang til stranden via to stier i den sydvestlige ende af stranden. Den nordøstlige del af stranden grænser op til en stejl skrænt. For cyklister og gående skal man følge gangstier og grusveje gennem Boserup Skov og der er mulighed for parkering 900meter fra stranden. Stranden udgøres af fint sand uden sten, enkelte steder findes store sten. Stranden er 15 meter bred og 200 meter lang.

Fiskeri: Nemmest er det at parkere ved Kattinge Værket og derfra bevæge sig igennem skoven nordøst over, så man når udenfor fredningsbæltet ved Kornerup Ås udløb. Herfra kan man fiske østover, og her er der særligt i vinterperioden og i efteråret gode chancer for at løbe ind i en stor fisk. Her er som regel muligt at finde læ, og da dybdeforholdene er moderate de fleste steder i selve vigen, egner pladsen sig derfor fortrinligt til fluefiskeri. Koncentrer især indsatsen omkring dybdekurverne udefter, men vær også opmærksom på, at fiskene ofte er at finde på helt lavt vand.

Del denne side

Opdateret af:

VisitRoskilde louise@visitroskilde
 

Kontakt

Adresse

Kattinge Vig
Boserupvej
4000 Roskilde

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.013549804
Latitude : 55.665701495