Mit Roskilde - Joy anbefaler

Joy Mogensen, Borgmester i Roskilde, anbefaler:
Roskilde og omegn har så mange herligheder at byde på. Blandt mine favoritter er Rabalderparken - en anderledes park, der ligger midt i et nedlagt industriområde. Her er der både skaterpark og fitnessredskaber, så området er blevet en populær oase, hvor mange børnefamilier søger hen.

Torvedagene på Stændertorvet holder jeg også rigtig meget af. Hver onsdag og lørdag syder hele torvet af liv - og du kan virkelig mærke byens hjerte pulsere. Stemningen er nærmest sydeuropæisk - og det oplever du altså ikke hver dag heroppe mod nord. Roskilde Fjord er også helt fantastisk - og hvert eneste sted, du kan komme ud og nyde fjorden, er værd at opsøge. Et andet af mine favoritsteder er Jyllinge Lystbådehavn nord for Roskilde. En rigtig god søndag for mig er, når jeg slentrer langs havnen, nyder udsigten til fjorden - og drømmer om det frie sejlerliv. Med en is fra havnekiosken i hånden, naturligvis!"

Del denne side

Opdateret af:

VisitRoskilde louise@visitroskilde
 

Kontakt

Adresse

Stændertorvet 1
4000 Roskilde

Telefon

+45 46316565

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.0802039
Latitude : 55.6411991