luksus.land

Luksus.Land i vikingernes fodspor

12/11/2019
Foto: Luksus.Land

Luksus.land er et dansk magasin for outdoorkultur, som i sommers har besøgt Visitfjordlandet og skrevet en artikel om oplevelser i vores område

En journalist fra mediehuset Luksus.land besøgte i sommers Fjordlandet og har skrevet en fantastisk 6-siders artikel om vandring i vikingernes fodspor.

Anne skriver blandt andet: (…) ”Vi har været på udflugt i vores egen historie og bevæget os rundt i den natur, der så gavmildt tager imod os lige her, hvor vi bor. Der er masser af storslåede oplevelser i vores egen baghave” (…).

 

Magasinet Luksus.land skildrer den danske outdoorscene og følger de folk og initiativer, som tør udleve deres eventyr både i hverdagen og på tur. Målgruppen er det voksende antal danskere, som bruger naturen aktivt i deres hverdag. Luksus.Land er en direkte kommunikationsvej, både til de mange danske outdoor-entusiaster med hang til eventyr og friluftsliv, samt den gruppe danskere, som bruger naturen som et frirum i en moderne og travl hverdag. Magasin kan købes i udvalgte kiosker rundtomkring i Danmark. Læsertal er 36.000