Top menu RO:KOST

RO:KOST Madfestival for 5. gang trækker 3100 gæster

10/2/2019
Foto: VisitRoskilde

Lokale smagsoplevelser sælger billetter til RO:KOST madfestival I går frigav VisitRoskilde billetter til den femte udgave af RO:KOST Madfestival, og der var rift om at få en billet til en tallerken med lokale smagsoplevelser. 

Pressemeddelelse

Lokale smagsoplevelser sælger billetter til RO:KOST madfestival

I går frigav VisitRoskilde billetter til den femte udgave af RO:KOST Madfestival, og der var rift om at få en billet til en tallerken med lokale smagsoplevelser. På det første døgn er over 1700 billetter revet væk til de 11 restauranter fra Roskilde og Lejre, der i uge 41 sætter lokale fødevarer på menuen.

Sjællænderne vil smage på Roskilde

Når VisitRoskilde for femte gang blænder op for årets RO:KOST Madfestival, så er det langt fra kun lokale, der sætter sig til rette ved tallerkenerne. For Roskildes madfestival trækker gæster til byen fra over 50 postnumre fra hele Sjælland og Københavnsområdet - og det er i høj grad muligheden for at smage på det sjællandske spisekammer, der får gæsterne til at tage turen til Roskilde.

’Vi har fra starten troet på, at historien om de lokalt producerede råvarer var så stærk, at det kunne trække gæster til Roskilde fra en større geografi. Heldigvis har vores lokale restauranter og råvareproducenter bakket op om ideen om en lokal madfestival, og med knap 7500 solgte billetter på kun fire år, så kan vi konkludere, at gæsterne er vilde med de lokale smagsoplevelser’’ fortæller projektleder i VisitRoskilde Louise Faber.

Udsolgt på 1 time - billetterne bliver revet væk

I går frigav VisitRoskilde billetter til årets madfestival og efter kun én time kunne den første restaurant, Restaurant Mumm, melde udsolgt. Godt 1700 billetter blev revet væk på det første døgn, så du skal skynde dig hvis du skal sikre dig en billet på én af de 11 restauranter som deltager i årets RO:KOST.

’RO:KOST har fra starten været en kæmpe succes og for mange er det blevet en tradition, at man skal ud at spise 1, 2, 3 gange i løbet af uge 41. Først med manden, så med vennerne og måske også en gang med kollegerne – det er da ret fantastisk’ afslutter Louise Faber.

I år deltager Comwell Roskilde, Restaurant Herthadalen, Herslev Bryghus, Moehr, Restaurant Mumm, Pipers Hus, Restaurant Raadhuskælderen, Store Børs, Restaurant Upstairs, WHY Food & Cocktail og Gershøj Kro i RO:KOST 2018.

RO:KOST Madfestival løber af stablen i uge 41 fra d. 8.-14. oktober og billetter sættes til salg d. 17. september kl. 10 på visitroskilde.dk. En billet inkl. 2 retter med min. 5 lokalt producerede råvarer for 250 kr.

 

For yderligere information kontakt:

Projektleder
Louise Faber
Tlf.: 5344 0114
E-mail: louise@visitroskilde.dk

FAKTA:

  • RO:KOST Madfestival blev startet af VisitRoskilde i 2014 på opfordring fra den lokale mjødproducent Karin Sloth.

  • Deltagende restauranter i RO:KOST 2018 er: Comwell Roskilde, Herslev Bryghus, Restaurant Herthadalen, Restaurant Mumm, Moehr, Pipers Hus, Restaurant Raadhuskælderen, Store Børs, Restaurant Upstairs, WHY Food & Cocktails, NYHED: Gershøj Kro

  • Til årets RO:KOST Madfestival deltager godt 40 forskellige producenter