Indendørs aktiviteter i Roskilde

Indendørs aktiviteter i Roskilde

Foto: VisitRoskilde

Er I hjemme? - og har du brug for lidt inspiration til hyggelige ting at foretage sig med børnene? Så har vi samlet en lille guide til aktiviteter her. Husk at følge sundhedsstyrelsens anvisninger i forbindelse med COVID-19.

Aktivitetshæfte – ”Historien om AlleTiders Roskilde”
Tag med på en rejse til dengang Roskilde blev grundlagt af vikingerne, der her havde fundet et godt sted til deres smukke skibe i bunden af fjorden. Senere i middelalderen kom kirke og klostre til byen. Sjove opgaver, korte historier og ideer til flere aktiviteter om Roskilde alletiders spændende historie.
Farvelæg Roskilde
Roen breder sig i takt med at farverne breder sig over papiret. Farvelægning er igen blevet populært blandt børn og voksne og har en dokumenteret afstressende effekt. Vi har samlet en lille malebog til jer med store ikoner fra Roskilde og omegn.
Opskrifter fra gamle dage - Roskilde anno 1920
På de dage, hvor vinden rusker og regnen siler ned, er det hyggeligt at gå i køkkenet og bage noget sødt for at holde humøret oppe. Her er en lille samling af opskrifter på kager og søde sager fra Roskilde i gamle dage.
Bisque - Hjemmekit
Mens du passer på dig selv hjemme, kan du hygge dig med at male et af vores første 8 Bisque Home-Kits. Vælg en pakke, vælg farver og send en mail til bisque@bisque.dk. Du henter pakken, maler hjemme og afleverer efterfølgende det malede til os. Vi glaserer, brænder og gør det klar til afhentning. Bestil inden kl 11 og hent dit Home-Kit samme dag mellem kl.14-16. Se mere på Bisque.dk (under menupunkt: Om Bisque)
Vær kreativ hjemmefra med Algade31
Algade31 vil i de kommende uger, komme med en række ideer til hvad, I kan lave med børnene, mens Danmark er lukket ned ❤️
Farvelæg smukke forårs blomster
Her kan du downloade dejlige tegninger af forårsplanter malet af den lokale kunstner Kirsten Lehrmann Madsen. De er ideelle til familier med børn at farve. Det er primært skovplanter, der findes i Boserup Forest lige nu
Farvelæg L.A Ring Maleri
På L.A. Rings maleri fra 1904 er børnene stimlet sammen for at høre på lirekassen, som lirekassemanden spiller på. Vælg selv, om du vil bruge Rings farver – eller dine helt egne, når du farver billedet. Maleriet er fra før radioens og telefonernes tid. For de fleste af børnene var musik nok mest noget, de hørte og sang i skolen eller kirken.
Sammen Hver For Sig
VI HAR BRUG FOR SAMVÆR - VI HAR BRUG FOR KULTUR Og lige nu må vi bruge kulturen sammen – hver for sig. Derfor en særlig corona-udgave af månedsplakaten fra Byens hus.