Vandring i Roskilde

Vandring i og omkring Roskilde

Foto: Nationalpark Skjoldungernes Land

Snør vandrestøvlerne og kom ud og oplev Roskildes smukke natur.

Naturen omkring Roskilde er fantastisk. Byen ligger smukt placeret ud til Roskilde Fjord. Og du skal ikke langt væk fra bymidten, før der åbenbarer sig et unikt vikingelandskab med bløde bakker, grønne marker og frodig skov. Det er ikke svært at forstå, hvorfor vikingerne valgte at placere byen netop her. Gad vide hvordan det ville være at gå i deres fodspor?

Skjoldungestierne er et netværk af stier, som bl.a. løber fra Roskilde gennem den hyggelige landsby Gl. Lejre, der ifølge sagnet var Skjoldungernes hjemsted. 
Turen bringer dig gennem sumpskov, forbi gamle oldtidshøje, stengærder, vandmøller og andre kulturhistoriske minder. 

Tag de gode vandrestøvler på – og hent vandrekortet over Skjoldungestierne på Turistbureauet. Husk også at downloade Skjoldungestiernes mobilapp, så du nemt finder vej.

God vandretur – og pas godt på naturen!