Snobrød

Snobrød over bål

Foto: VisitRoskilde

Tænd for bålet og lav snobrød over gløderne. Det er hygge.

Sprøde snobrød | Baked twist bread

Ingredienser: (6 brød)

25 g smør
¼ liter mælk
25 g gær
2 tsk. sukker
¾ tsk. salt
400 g hvedemel

Pinde som er snittet fri for bark

Dej: Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt sammen, dæk skålen til med et viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Tag et stykke dej og rul det om pinden. Bag brødet over bål til det slipper pinden, når du frigør det fra pinden.