Roar og helge

Per fortæller: Roar og Helge statuen

Foto: VisitRoskilde

Statuen af Helge og Roar var mange år undervejs

Allerede i 1914 kunne man i Roskilde Avis læse om, hvordan Roskilde Grundejerforening ved en generalforsamling i 1912 havde behandlet en sag om, ”paa Raadhuspladsen at opstille et historisk Mindesmærke, fremstillet af Kunstnerinden, frøken Elna Borch.” Motivet skulle være sagnkongerne Roar og Helge, da Roar på det tidspunkt blev betragtet som Roskildes grundlægger.

Roskildes mange velgørere:

I 1914 kunne man se hendes forslag til statuen udstillet på den gamle tekniske skole bag det daværende rådhus. Det kom der nu ikke noget ud af. Der skete først noget nyt i sagen i 1926, da indehaveren af Schmeltz’ efterfølger Carl Andersen døde og i sit testamente gav 20.000 kr. til et sådant formål. Carl Andersen var ikke kun efterfølger i forretning, men efterfulgte også Schmeltz som velgører for byen.

Man valgte at se bort fra det oprindelig forslag til statuen, men den lokale Elna Borch fik 500 kr. for at lave et andet forslag, der dog også blev forkastet. Der blev udskrevet en konkurrence i 1933, hvor 27 kunstnere deltog. Vinderen blev den meget unge Johan Galster. Galster var 6 år om at lave statuen i den rigtige størrelse. Den blev derfor først opstillet i december 1939.

Der kom en del kritik af, at Roar og Helge var nøgne: 

Galster har selv forklaret, at den manglende påklædning skyldtes, at han ikke ville vise noget ukorrekt. Der var penge nok til selve statuen, som blev støbt af bronzestøber Rasmussen i København, men Roskilde Byråd måtte træde til og bevilge 2.350 kr. til færdiggørelse af soklen.

I forbindelse med at byrådet ønskede at lukke op til Palæhaven, besluttede Kulturstyrelsen i 2014 at udvide fredningen af Palæet til også at omfatte muren omkring Palæhaven og Galsters statue.

Om Per Stenholdt
Jeg hedder Per Stenholdt, er født i Roskilde og har fra dreng været interesseret i byens historie. Jeg er uddannet cand. mag. i historie og samfundsfag fra RUC. Jeg har en kort periode været ansat på Roskilde Museum, hvor jeg gennem mine arbejdsopgaver lærte at læse gotisk håndskrift. Siden jeg blev pensioneret, har jeg brugt mange timer på byens historie, især via de kilder der er blevet tilgængelige de senere år på "nettet", eksempelvis ejendomsbeskrivelser, gamle kort, kirkebøger og gamle aviser.