Formidling på Roskilde Museum

Museumskoncernen RO:MU

Foto: ROMU

Træd ind i fortællingen om Roskilde

Den nye permanente udstilling ”Roskilde – Magt og Mennesker” er opdelt i tidsmæssige afdelinger fra en Nordeuropæisk metropol i Middelalderen til Roskilde bys forfald efter reformationen i omkring 1536 og frem til i dag, hvor Roskilde er kendt for kunst og kultur. Museet anvender nyeste interaktive informationsteknologi og indeholder spændende udstillinger for børn.

Byen, der engang var en af de mest magtfulde i Nordeuropa, men også skulle igennem hårde tider og nedtur. For så at rejse sig igen.

Følg sporene fra fortiden, Kom tæt på de mennesker, der levede her, rigdommen og den stærke tro. Det er historien om en usædvanlig by, der har sat sine tydelige aftryk på det Danmark, vi kender i dag. 

ROMU er et enhedsmuseum, der har sit udspring i Roskilde Museum etableret i 1929. I 2015 skiftede museet navn til Museumskoncernen ROMU, og består i dag af 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner.

Detektiv arbejde med app for de mindste
Download appen "Useeum" og oplev Roskilde Museum på en helt ny og sjov måde - lige i børnehøjde. Der er 4 apps til forskellige aldersgrupper.