sankt hans hospital

Tænd for historien - Roskildesyge

Foto: VisitRoskilde

Hvorfor er det lige, at man typisk tænker på Roskilde, når man rammes af en smitsom sygdom

Gennem tiden har Danmark været ramt af mange epidemier - den mest kendte og alment udbredte er nok Roskildesyge. 

Sygdommen er opkaldt efter den første registrerede epidemi i Danmark. Det første udbrud skete i 1925. Anden bølge kom i vinteren 1935, hvor en tredjedel af Roskildes indbyggere blev ramt af let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Roskildes ældre sygehus var også under denne epidemi stærkt overbelastet. Året efter blev epidemien i Roskilde omtalt i Ugeskrift for Læger, og siden da har man brugt navnet Roskildesyge om stærkt smitsomme sygdomme med symptomer på en maveinfluenza.

Præcis 85 år senere var det også tilfældigvis en roskildenser, der var Corona-patient nr. 1 - han er heldigvis erklæret rask igen.

Roskilde Museum har skrevet en fin artikel om Roskildesyge og andre epidemier, som man kan læse her.