site logo

Jul på Stændertorvet

Hver onsdag og alle weekender i december skruer vi helt op for julehyggen i Roskilde, når ”Jul På Stændertorvet”s 6 julehytter bliver fyldt til bristepunktet og byder på julepynt, unikavarer, kunst, dekorationer, lokale varer og specialiteter til ganen. 

Roskildes Middelalderkulisse

Stændertorvet i Roskilde har siden middelalderen været et knudepunkt i byen, og torvet er også den dag i dag et aktivt og levende torv – ikke mindst når der hver onsdag og lørdag afholdes Torvedag. Den smukke middelalderkulisse med Roskilde Domkirke og det gamle rådhus er også den perfekte ramme for et julemarked.

 

Julestemning og gaveideer

Julemarkedet emmer af jul og du kan gå på julegave-jagt i en af de 6 boder, som b.la. vil byde på keramik, strik, kunst, smykker, unika-varer, og ikke mindst julepynt. Her kan du finde adventsgaven, julegaven eller mandelgaven!

Når juletravlheden er højst, kan man varme sig på gløgg, nyde æbleskiver eller en kop varm chokolade hos f.eks. Grundsmag, i deres nye overdækkede udeområde, med varmelamper, lyskæder og lammeskind. 

Dertil vil der løbende være forskellige juleevents som bl.a. Byens Hus julemarked den 29. november samt juleoplæsning og gaveuddeling for børn den 13. december.

 

Da julen jo er et af årets største højdepunkter – kan man her få brug for lidt ekstra tid til sine juleindkøb.

Derfor har Roskildes Handels butikker åbent til kl. 19 alle dage fra 16. december og frem til 23. december. Alle søndage i advent holder butikkerne også åbent kl. 11-15.