Restaurant Snekken Trattoria

Snekken Trattoria er et italiensk spisehus placeret midt på Roskilde havn med udsigt over fjorden og Vikingeskibsmuseet.

Anretningerne er ærlige og rustikke med fokus på gode råvarer og hjemmelavet charcuteri. Husets vine serveres i karafler, stemningen er afslappet og hyggen i centrum, som et ægte Trattoria bør være.
Snekken har et økologisk guldmærke, hvilket vil sige, at over 90% af de råvarer stedet anvender er økologiske. 
 
På kortet finder du et udvalg af italiensk antipasti, lækker frisklavet pasta, stenovnsbagt surdejspizza, kød- og fiskeretter, børneretter, skønne kager og en flerretters torvemenu, der skifter efter årstiden.
 
Brunchbuffet og skøn kaffe:
 
Du er også velkommen til blot at kigge ind til en drink eller en kop kaffe. Snekkens store brunchbuffet har åbent alle weekender og helligdage fra kl. 10.00 - 13.00
 
Selskaber og mødepakker:

Med højt til loftet og udsigt over fjorden er Snekken Trattoria det perfekte sted til enhver lejlighed. På vores hjemmeside kan du se alle vores spændende selskabsmenuer og møde- og konferencepakker.