Roskilde Fjord

Photo: VisitRoskilde
Attraktioner
Naturområder
Address

Roskilde Fjord

4000 Roskilde

Kontakt

Roskilde Fjord er et af Danmarks smukkeste og mest spændende fjordlandskaber. Roskilde Fjord er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land og er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. Den smalle fjord strækker sig 40 km ind i det sjællandske landskab. I fjorden findes omkring 30 små øer og holme, som rummer et rigt og stort set uforstyrret plante- og dyreliv.

Mange steder ved Roskilde Fjord kan du se spor fra for­tidens aktiviteter. Langs fjordens kyst kan du finde køk­kenmøddinger fra stenalderen. Her har jægere og fiskere for 6000 år siden siddet og lavet mad med udsigt til fjorden. I deres køkkenmøddinger kan du endnu se skallerne fra de muslinger og østers, de spiste, samt knogler fra dyr og redskaber som pilespidser og stenknive.

Handel i vikingetiden og i den tidlige middelalder foregik ofte til søs, og - med Roskildes placering midt i kongeriget - blev den en af de vigtigste byer i Danmark, med fjorden som bindeleddet udadtil.

I slutningen af vikingetiden havde vores forfædre brug for at kunne lukke indsejlingen til Roskilde for fjendens skibe. Derfor blev der sænket fem vikingeskibe ved Skuldelev, som du i dag kan se rester og rekonstruktioner af på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Når du i dag sejler på Roskilde Fjord lægger du dig i køl­vandet på stenalderens stammebåde, vikingernes langskibe og middelalderens store sejlskibe.

Læs mere om Roskilde Fjord her.

Address

Roskilde Fjord

4000 Roskilde

Facilities

Fjord

Related products

See more
Sidst opdateret af