SKROT-ROBOT

Skrot-robot workshop

Med limpistol, skruetrækker og et kæmpe udvalg af elektronikskrot skiller, skruer og samler vi fantastiske skrot-robotter sammen. Det sker lørdag d. 1 juli kl. 10-14, hvor vi afholder Workshop på Duetorvet (Algade 5-7 ved Danske Banks gård) og forvandler det til et stort, kreativt skraldeværksted.

Made By Kids giver inspiration og hjælp til at skabe grimme, skæve eller mærkelige skrotrobotter og vi lover, at du får fingrene helt ned i skraldet. Vi skal nemlig skille brødristere, vækkeure, computere og meget mere ad, og se hvad der gemmer sig inde bagved.

Det er GRATIS at være med, og alle børn fra 4 år og opefter er velkomne (husk at tage en voksen med!).

Workshoppen og elektronikaffald er venligst sponseret af DanWEEE.

 

Made By Kids

MADE BY KIDS tager sit udgangspunkt i, at børn selv skaber og gør. Kernen i MADE BY KIDS er derfor events, aktiviteter og værksteder, der alle har leg, nysgerrighed og begejstring som omdrejningspunkt for lærerige oplevelser.

MADE BY KIDS tror på at skabertrang og virkelyst skal drive samfundet fremadrettet. Kreativitet, samarbejde og åben problemløsning er fremtidens kompetencer. Derfor er det vigtigt, at præsentere vores børn og unge for mulighederne, der hvor de er i deres liv.

MADE BY KIDS vil skabe kvalificerede aktiviteter, som kan være med til at bygge bro til de unges fremtidige uddannelser og ikke mindst vise, at livet er fyldt af muligheder, hvis blot man tør lade sig begejstre. Det er ikke læring, men seriøs og udfordrende leg, som skal skabe nysgerrighed, lyst til mere og rollemodeller for andre børn.

Teknik og naturvidenskab er båret af nysgerrighed. Hoved og hænder skal virke sammen. Det tror MADE BY KIDS på.

Del denne side

VÆRKTØJSKASSEN

Den kæmpestore værktøjskasse er et typisk Thomas Dambo-værk. Sjovt, kreativt og naturligvis bygget af genbrugsmaterialer. Værket leder tankerne hen på eventyrernes forunderlige univers!