Viby Sløjfen (20 km)

Savner du og din cykel udfordringer? Dette er bjergturen til kommunens højeste punkt!

Prøv kræfter med Viby Sløjfen, hvor turen bl.a. går til kommunens højeste naturlige punkt, Ryebakke.

På turen kommer du forbi den velbevarede landsby Birkede og fortsætter mod Klosterskoven, hvor du kan besøge den ”hemmelige” stendysse, der gemmer sig på en idyllisk plet midt inde i skoven.

Bjergbestigningen af Ryebakke begynder nu og bliver i sidste ende belønnet: Fra toppen af Ryebakke får du en smuk udsigt over landskabet. I klart vejr kan du se meget langt – især mod syd og sydøst, hvor Køge og Køge Bugt kan anes i det fjerne.

Melder sulten sig undervejs på turen, kan du raste ved den smukke Svanesø ved Gadstrup. På turen er det desuden muligt at hoppe af cyklen og bestige den markante Bavnehøj, som helt tilbage fra vikingetiden har været brugt til at kalde folk sammen – fx i forbindelse med fjendtligheder.

(Turen kan forlænges): Start/slut: Viby Station

Del denne side

Opdateret af:

VisitRoskilde louise@visitroskilde
 

Kontakt

Adresse

Stændertorvet 1
4000 Roskilde

Telefon

+45 46316565

Fakta

  • Type

    • Cykelture

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.0802039
Latitude : 55.6411991