Vinterferie på Roskilde bibliotek (Fra. 9. Feb.)

Vinterferie på Roskilde bibliotekerne

 

9. Februar - Kreaworkshop: Send en hilsen til Valentines dag:

Overrask og glæd en du holder af med en personlig hilsen.

Alle kan lide at få et rigtigt brev, hvor nogen har brugt tid og gjort sig umage med at forme hvert ord – specielt til dig! Vi sørger for brevpapir, kuverter og skriveredskaber samt lækre sager at pynte brevene med.

Sted, Tid og Pris:

Roskilde Bibliotek

For alle børn, unge og deres voksne.

Kl. 10:00 - 13:00

Ingen tilmelding - Gratis

 

16. Februar - Test din viden med vores vinterquiz (0. til 10. klasse):

Hvor mange centimeter er verdens største snefnug? Hvor høj er verdens største snemand?

Test din vinter-viden med vores quiz, som du finder på dit lokale bibliotek.

Du bliver sendt på en lille skattejagt rundt på biblioteket, hvor du skal svare på spørgsmål ved hvert post. Vi trækker en vinder i uge 9 blandt dem, der har svaret rigtigt. Quizzen kan du få ved bibliotekarbordet på dit bibliotek i åbningstiden.

Sted, Tid og Pris:

Roskilde Bibliotek

Kl. 7:00 - 22:00

Ingen tilmelding - Gratis

 

16. Februar - Design din egen potte (For alle):

Dyrk krydderurter og blomster i din hjemmelavede potte.

På kreabordet har vi gjort klar til, at du kan designe din helt egen potte. Der vil være alt lige fra mælkekartoner til dåser og lerpotter, som du kan male og pynte, lige som du har lyst til.

Der skal naturligvis liv i din potte, så når du er færdig med at dekorere, kan du enten så blomster eller krydderurter i den. Potten kan du tage med hjem og passe. Så kan du se frøene spire og blive til smukke blomster eller duftende krydderurter til maden. Tag gerne en voksen med - det er altid godt med en hjælpende hånd, og så er det hyggeligt at gøre sammen.

Sted, Tid og Pris:

Roskilde Bibliotek

Kl. 7:00 - 22:00

Ingen tilmelding - Gratis

Du kan bruge kreabordet i bibliotekets åbningstid.

 

18. Februar - Lasergame mellem reolerne (0. - 6. klasse og 5.-10. klasse):

Glem alt om, at man ikke må løbe på biblioteket. Når Laser-Town kommer besøg, kan du ikke lade være.

Der skal "løbes for livet", når I skal kæmpe mod hinanden med laser guns i mørket. I bliver delt op i hold, også går den vilde jagt mellem reolerne efter titlen som ukronede lasergame-konger. Det bliver vildt, men bare rolig, det gør ikke ondt at spille lasergame.

Sted, tid og pris:

Roskilde Bibliotek

19:00 - 20:30 (0-6 klasse)

20:30 – 22:00 (5-10 klasse)

Gratis. Tilmelding på www.roskilde.dk/sjovferie fra d. 4/2.

 

 

Roskilde Bibliotekerne består af seks biblioteker og en bogbus, der til sammen dækker hele Roskilde Kommune. Her kan du komme for at søge viden og låne bøger, magasiner, film og musik. Du kan søge stille fordybelse eller mødes med andre. Vi har et stort udbud af arrangementer, foredrag, børneteater, koncerter, it-kurser og events. I vores café på Roskilde Bibliotek byder vi på hjemmebagte boller, kage og sunde snacks. Her er højt til loftet og kort vej til både afslapning og underholdning. Tag en pause fra hverdagen og nyd livet for en stund.

Se alle åbningstider for Roskilde Bibliotekerne: https://www.roskildebib.dk/web/arena/adresser-og-abningstider  

Se oversigt over alle arrangementer på Roskilde Bibliotekerne: https://www.roskildebib.dk/web/arena/kalender

Del denne side

Opdateret af:

VisitRoskilde louise@visitroskilde
 

Kontakt

Adresse

Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde

Telefon

+45 46 31 50 00

Fakta

  • Type

    • Vinterferie
    • Show
    • Gratis adgang
    • Udstilling
    • Musik
    • Den Gode Historie
    • For børn
    • Historie
    • Anden begivenhed

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 12.088269
Latitude : 55.6422023